Bibliotekar i en ny verden

Jeg tilhører Gamer-generationen. Den generation der er vokset op med spil, som en naturlig del af hverdagen. For hvem Internettet er som et andet hjem. Og så er jeg bibliotekar.

Hvad betyder det for mig, som bibliotekar, at jeg tilhører Gamer-generationen?

Det betyder at jeg tænker mere i Wikipedia og en Google-søgning efter hurtige informationer. Men det betyder også at jeg tænker bøger, hvis jeg er på jagt efter noget mere omfattende.

Det betyder at jeg læser flere blogs og skønlitteratur online end jeg læser bøger. Men det betyder også at jeg stadig kan hygge mig med en god bog, når vejret er gråt og kedeligt uden for.

Det betyder at jeg elsker bøger. Og at jeg elsker mit Internet lige så højt.

Det frustrerer mig ofte, at jeg ikke er i stand til at give mine lånere en kvalificeret betjening, hvis det ikke lige er bøger de kommer efter. Film og spil er stadig alt for dyre for bibliotekerne at frikøbe - og det besværliggør processen dramatisk at vi skal købe alt hos to leverandører (men i det mindste er der nu to leverandører - det er dog et fremskridt fra monopolet). Det går fremad med lydbøgerne, som nu er blevet 'givet fri' - til gengæld er det gået tilbage for musikken, som vores elskede Kulturminister vist nok tror er smittefarlig og derfor kræver at vi sætter i karantæne i fire måneder.

Til gengæld må man som bibliotekar i en ny verden glædes over at materialerne med den nye bibliotekslov blev ligestillet - i princippet, i hvert fald - og at vores lånere langsomt er begyndt at få øjnene op for at biblioteket er mere end navnet antyder. Vi er mere end støvede gamle bøger - og mere end hyldemeter efter hyldemeter af udlånte best-sællere. Vi er også film og spil og musik. Vi er lydbøger. Og vi er professionelle.

Længe leve at være bibliotekar i en ny verden!