Kære PostDanmark,
Det var med stor ærgelse at jeg kunne konstatere at post-betjeningen i Haarby igen er blevet dårligere.
Fra et godt posthus til en kasse på den lokale Shell-tank - hverdage fra 12-17 - og nu senest endnu en reduktion i åbningstiden så pakker fremover kun kan afhentes mellem 14 og 17 på hverdage.
Ikke nok med at det er et komplet mysterium for mig hvorfor I konstant hæver priserne på breve og pakker - når man tager jeres årligt tilbagevendende rekord-overskud på regnskabet i betragtning - det er også uforståeligt hvorfor I i den grad skal give jeres brugere en så dårlig behandling.
Der er aldrig blevet handlet så meget over nettet som der bliver i disse tider. Det skulle man tro PostDanmark var glade for. Man skulle tro at det kunne spæde til den slunkne kasse at vi bestiller pakke efter pakke on-line - men i stedet må man så opleve at det bliver sværere og sværere at få lov til at afhente de pakker man har betalt i dyre domme for at få sendt.
Jeg hører hvad I siger; at I skal ruste jer til en liberalisering af postmarkedet - men kære venner: Det gør man altså ikke ved at irritere og besvære kunderne mest muligt!
Med venlig hilsen
Anne-Lise Krogh Andersen
fredag den 13. november 2009
tirsdag den 21. juli 2009
Alpha og Beta - eller hvordan du får en ny hjemmeside uden problemer.
Odense Centralbiblioteks nye hjemmeside får hug af brugerne fordi den ikke virker. Odense centralbibliotek forsvarer sig med at den jo, helt tydeligt, er i beta.
Begge parter har ret - men brugerne har mere ret end biblioteket.
Når du går i gang med et IT-projekt er der to udtryk man skal være opmærksom på - Alpha og Beta.
Alpha er den første version af projektet. På dette stade fungerer fx. hjemmesiden kun på helt grundlæggende områder, og det er acceptabelt at nogle områder endnu ikke virker. At man fx. endnu ikke kan reservere.
Så længe hjemmesiden er i Alpha vil kun udviklerne, køberne og udvalgte testere se den. Den er endnu ikke sendt ud i verden, endnu ikke tilgængelig for de kommende brugere.
Beta er anden version af projektet. Udtrykket er blevet verdenskendt på grund af Google hvis services som fx. gmail har været i beta i mange, mange år.
Projektet kan være i lukket beta - hvilket betyder at det endnu ikke er lagt ud generelt, men at man har udvalgt nogle kommende brugere til at prøve systemet af under virkelige forhold. Alternativt kan man tilbyde brugerne at de kan melde sig til en lukket beta. Det betyder at hjemmesiden virker, og at udviklerne ønsker testere som kan sikre sig at alle de basale funktioner virker før hjemmesiden bliver offentliggjort.
Projektet kan også være i en åben beta - som Gmail var i rigtig lang tid. En åben beta betyder at siden ligger der, og fungerer - men at udgiverne af hjemmesiden endnu ikke garanterer at alt fungerer 100%, 100% af tiden.
Problemet med Odense Centralbiblioteks nye hjemmeside er at det ser ud som om de har sendt en alpha-version ud som en åben beta. Der er helt basale funktionaliteter i en bibliotekshjemmeside (at søge og reservere materialer, for at nævne bare to) som endnu ikke fungerer. Det er et typisk tegn på en alpha-version - mens lånerne der kender konceptet om en åben beta fra Gmail, forventer en funktionsdygtig hjemmeside.
Samtidig virker det ikke som om Odense Centralbibliotek helt har forstået princippet i en åben beta - nemlig at brugerne ikke bare kan, men skal klage over de ting der ikke fungerer.
Jeg er ked af at sige det, for Odense Centralbiblioteks nye hjemmeside ser meget lovende ud - men det er en ommer!
Begge parter har ret - men brugerne har mere ret end biblioteket.
Når du går i gang med et IT-projekt er der to udtryk man skal være opmærksom på - Alpha og Beta.
Alpha er den første version af projektet. På dette stade fungerer fx. hjemmesiden kun på helt grundlæggende områder, og det er acceptabelt at nogle områder endnu ikke virker. At man fx. endnu ikke kan reservere.
Så længe hjemmesiden er i Alpha vil kun udviklerne, køberne og udvalgte testere se den. Den er endnu ikke sendt ud i verden, endnu ikke tilgængelig for de kommende brugere.
Beta er anden version af projektet. Udtrykket er blevet verdenskendt på grund af Google hvis services som fx. gmail har været i beta i mange, mange år.
Projektet kan være i lukket beta - hvilket betyder at det endnu ikke er lagt ud generelt, men at man har udvalgt nogle kommende brugere til at prøve systemet af under virkelige forhold. Alternativt kan man tilbyde brugerne at de kan melde sig til en lukket beta. Det betyder at hjemmesiden virker, og at udviklerne ønsker testere som kan sikre sig at alle de basale funktioner virker før hjemmesiden bliver offentliggjort.
Projektet kan også være i en åben beta - som Gmail var i rigtig lang tid. En åben beta betyder at siden ligger der, og fungerer - men at udgiverne af hjemmesiden endnu ikke garanterer at alt fungerer 100%, 100% af tiden.
Problemet med Odense Centralbiblioteks nye hjemmeside er at det ser ud som om de har sendt en alpha-version ud som en åben beta. Der er helt basale funktionaliteter i en bibliotekshjemmeside (at søge og reservere materialer, for at nævne bare to) som endnu ikke fungerer. Det er et typisk tegn på en alpha-version - mens lånerne der kender konceptet om en åben beta fra Gmail, forventer en funktionsdygtig hjemmeside.
Samtidig virker det ikke som om Odense Centralbibliotek helt har forstået princippet i en åben beta - nemlig at brugerne ikke bare kan, men skal klage over de ting der ikke fungerer.
Jeg er ked af at sige det, for Odense Centralbiblioteks nye hjemmeside ser meget lovende ud - men det er en ommer!
mandag den 22. september 2008
Hjørring bibliotek
Vi var på ekskursion til Hjørring - og lad det være sagt med det samme; det er godt nok langt fra sydvestfyn til Hjørring! Men hvilken fed oplevelse at se et bibliotek som er traditionelt og nytænkende på samme tid. Som låner ville jeg elske at komme på Hjørring bibliotek. Næsten uanset hvad man har lyst til, så opfylder biblioteket behovet. Det er da usædvanligt!
Jeg har lige prøvet at opsummere de vigtigste punkter:
Jeg har lige prøvet at opsummere de vigtigste punkter:
- Enkel, stringent inddeling af områder. Der er ingen tvivl om at 'hygge'-området starter og slutter med mørke-grønne reoler, pakket lækkert ind i mørkt træ. Ej heller er der nogen tvivl om hvor børnebiblioteket, "Zonen" (hvis man må kalde den sådan uden for Aalborg) og det 'almindelige bibliotek' starter. Ingen tvivl om hvilke reoler hører til hvilket område - som ellers er noget af det der for alvor kan forvirre lånere.
- Centrene for hvert område har hver deres 'feel'. Hygge-hjørnet med læder-stole, stander-lamper og små borde indbyder til at sætte sig stille ned med en god bog i hånden. Ungdomshjørnet har det åbne sjove samtalemøbel som omdrejningspunkt - klar til at teenagerne smider skoletasken under møblet og slænger sig. Det lange studiebord ligger bag hygge-hjørnet - og indbyder med mørkt træ og grønne lys til at sætte sig stille og fordybe sig. "Zonen" bag informations-øen indbyder til at gå rundt og plukke det man har mest lyst til dén dag - og den høje, røde 'bar' bagved er som skabt til at sætte sig ved, hvis man vil have opmærksomhed. Hvert område indbyder til en bestemt opførsel - og formindsker dermed behovet for løftede pegefingre så alle kan være der.
- De røde bånd. Genialt koncept. Så snart man kommer ind på biblioteket er man på første del af båndet der som en rød løber leder en hen til informations-øen. Og det vækker med det samme nysgerrigheden - gad vide hvor det ellers kan lede mig hen? Og når det samtidig bliver udnyttet til udstillinger... ja, så kommer inspirationen næsten af sig selv.
- Det magasinløse bibliotek - hvor skønt! Hvorfor skal vi gemme bøger der næsten aldrig bliver lånt ud alligevel? Lad dog Statsbiblioteket om det! Hvorfor skal vi gemme de bøger vi kan låne ud? Lad os dog vise dem frem; lad os friste lånerne der hvor de har deres daglige gang!
- Bøger som dekoration - lækkert! Og hvilken genial måde at få vist de gamle, smukt indbundne serier frem på. Rygge i guld og rødt - eller slidte beige og røde - det betyder ikke så meget. Men de giver den rette stemning afBibliotek, uden at overvælde låneren med det støvede image.
onsdag den 20. august 2008
Mobilt bibliotek
Efter at have læst om Københavns Strandbiblioteker, fik jeg en idé.
Strandbibliotekerne er en rigtig fin idé - men det kan være svært for mange biblioteker at mønstre nok folk i sommerperioden til at kunne undvære personer til at tage til stranden.
Men hvis man først har udstyret til at komme ud af biblioteket... hvis man først er blevet mobil... så er mulighederne mange.
Det lokale center, for eksempel. Få en aftale med center-ledelsen, om at I må komme fra tid til anden. Det behøver ikke være noget skemalagt - men kan være noget mere frit og frejdigt. Det handler ikke om at folk skal komme i centret for at få noget fra biblioteket - det handler om at folk der er i centret kan få et bibliotekstilbud.
Eller den lokale brugs. Eller banegården i myldre-tiden. Hvem ved - hvis man spørger kan det jo være man får et ja. Det er jo ikke fordi vi vil sælge noget, eller gå butikken i bedene.
Forestil dig at du tager en kollega under armen. I tager bibliotekets jakke/trøje/kasket på, tager en taske med bøger, tager tasken med udstyr - og så går I.
I centret stiller I jer op med jeres bøger. Måske har I investeret i den slags udstyr som man bruger på messer, så I kan stille et lille bord op. Måske gør I noget sæson-specifikt. Om efteråret har I fx. et neg med, eller en kurv med svampe. Gerne noget der gør at folk stopper op og spørger hvad dét nu går ud på.
Forhåbentlig vil nogen lade sig friste af at få en film eller en bog med sig hjem. Og selv om de aldrig har lånt på biblioteket før, gør det mobile udstyr at de bliver lagt ind som lånere - fuldstændig som man ville gøre det hjemme på biblioteket.
De nye lånere har fået en forsmag på biblioteket. "Heey - det er da ikke så kedeligt endda." "Vidste du at biblioteket også låner spil ud?" Og frem for alt: "Wow - de er da ikke så farlige de der bibliotekarer. De er faktisk til at snakke med!"
Det handler om reklame. Men det handler først og fremmest om at komme i kontakt med borgere som aldrig har sat deres ben på biblioteket. Måske ikke fordi de ikke ved nok - men snarere fordi de aldrig er kommet på biblioteket. De har aldrig krydset den dørtærskel der er så forbistret høj første gang.
Det handler om at vi krydser dørtærsklen for dem - og rækker hånden ud.
Strandbibliotekerne er en rigtig fin idé - men det kan være svært for mange biblioteker at mønstre nok folk i sommerperioden til at kunne undvære personer til at tage til stranden.
Men hvis man først har udstyret til at komme ud af biblioteket... hvis man først er blevet mobil... så er mulighederne mange.
Det lokale center, for eksempel. Få en aftale med center-ledelsen, om at I må komme fra tid til anden. Det behøver ikke være noget skemalagt - men kan være noget mere frit og frejdigt. Det handler ikke om at folk skal komme i centret for at få noget fra biblioteket - det handler om at folk der er i centret kan få et bibliotekstilbud.
Eller den lokale brugs. Eller banegården i myldre-tiden. Hvem ved - hvis man spørger kan det jo være man får et ja. Det er jo ikke fordi vi vil sælge noget, eller gå butikken i bedene.
Forestil dig at du tager en kollega under armen. I tager bibliotekets jakke/trøje/kasket på, tager en taske med bøger, tager tasken med udstyr - og så går I.
I centret stiller I jer op med jeres bøger. Måske har I investeret i den slags udstyr som man bruger på messer, så I kan stille et lille bord op. Måske gør I noget sæson-specifikt. Om efteråret har I fx. et neg med, eller en kurv med svampe. Gerne noget der gør at folk stopper op og spørger hvad dét nu går ud på.
Forhåbentlig vil nogen lade sig friste af at få en film eller en bog med sig hjem. Og selv om de aldrig har lånt på biblioteket før, gør det mobile udstyr at de bliver lagt ind som lånere - fuldstændig som man ville gøre det hjemme på biblioteket.
De nye lånere har fået en forsmag på biblioteket. "Heey - det er da ikke så kedeligt endda." "Vidste du at biblioteket også låner spil ud?" Og frem for alt: "Wow - de er da ikke så farlige de der bibliotekarer. De er faktisk til at snakke med!"
Det handler om reklame. Men det handler først og fremmest om at komme i kontakt med borgere som aldrig har sat deres ben på biblioteket. Måske ikke fordi de ikke ved nok - men snarere fordi de aldrig er kommet på biblioteket. De har aldrig krydset den dørtærskel der er så forbistret høj første gang.
Det handler om at vi krydser dørtærsklen for dem - og rækker hånden ud.
mandag den 23. juni 2008
En (næsten) gratis computer
Jeg har lige fået en ny computer. Og inspireret af den afsindige omkostning jeg havde på den sidste jeg fik - og den Internet-adgang jeg siden har fået - har jeg været kreativ.
Så jeg har fået mig en ny computer fuld af programmer - for det det har kostet mig at købe Windows til den.
Antivirus - AVG gratis. Glimrende program. I den gratis version skal man selv huske at opdatere definitionerne fra tid til anden - men programmet i sig selv er meget lettere og blidere ved computeren end Norton som jeg købte til den bærbare. Computeren står ikke og knurrer i adskillige minutter ved opstart (som den gør ved Norton) - og den kører ikke i mange, mange timer ved en komplet skanning (selv om det sikkert ændrer sig efterhånden som jeg får fyldt to harddiske på 250 GB op...
Firewall - Zone Alarm. Også et fremragende program. Den blokerer adgange uden bøvl og brok, og det er lige så nemt at give programmer tilladelse til at gå on-line som det er med Norton. Og så fylder den en brøkdel af Norton.
Office-programmer. Okay, det er lidt snyd. Jeg købte mig heller ikke til Word på min bærbare, men downloadede simpelthen OpenOffice fra nettet - ganske gratis. OpenOffice er et rigtig godt alternativ til Microsoft Office. Word-delen ligner så meget at brugen er ganske smertefri - og så er OpenOffice god til ikke at være så irriterende som Word.
Browser. Okay, ja, Internet Explorer følger selvfølgelig med Windows. Men jeg foretrækker nu allievel Firefox 3. Meget hurtigere, meget mere fleksibel. Og så kan man downloade en masse tilføjelser som bare gør livet på nettet så meget nemmere.
Billed-behandling. Her har jeg så bidt i det "sure æble" og købt mig til Paint Shop Pro. Mest fordi jeg foretrækker det frem for Photoshop. Og får jeg behov for at bruge grafik i Photoshop... ja, så er det gratis GIMP jo et godt alternativ...
CD-brænding. ImgBurn. Gratis - og mere enkelt og ligetil end fx. Nero. Det er det jeg holder af ved gratisprogrammer. Mange af dem er så enkle at gå til at de sætter betalingsprogrammerne til vægs udelukkende på deres bruger-venlighed.
Zip-udpakker. ExtractNow. Jeg slipper aldrig af med ExtractNow! Det er det bedste, mest elegante lille program. Godt 800KB i download-størrelse er både download og installering overstået på omkring et blinks tid. Fantastisk! Let's face it - vi har jo ikke lyst til at fylde computeren op med programmer - vel?
Medie-afspilning. Og igen følger Windows Media Player med Windows. Still... På min musik-USB har jeg XmPlay som ikke fylder mere end en sangs penge - igen, jeg er jo interesseret i at have så meget musik som muligt på min USB. I Windows bruger jeg JetAudio som uden at beklage sig afspiller diverse video- og lyd-formater. Ulig WMP som tit og ofte melder om fejl i kodecs og lignende...
Og så kan jeg selvfølgelig varmt anbefale bibliotekerne som spil-leverandører... Nu mangler vi bare at få indført gratis download af spil tilsvarende Netmusik... :-D
Så jeg har fået mig en ny computer fuld af programmer - for det det har kostet mig at købe Windows til den.
Antivirus - AVG gratis. Glimrende program. I den gratis version skal man selv huske at opdatere definitionerne fra tid til anden - men programmet i sig selv er meget lettere og blidere ved computeren end Norton som jeg købte til den bærbare. Computeren står ikke og knurrer i adskillige minutter ved opstart (som den gør ved Norton) - og den kører ikke i mange, mange timer ved en komplet skanning (selv om det sikkert ændrer sig efterhånden som jeg får fyldt to harddiske på 250 GB op...
Firewall - Zone Alarm. Også et fremragende program. Den blokerer adgange uden bøvl og brok, og det er lige så nemt at give programmer tilladelse til at gå on-line som det er med Norton. Og så fylder den en brøkdel af Norton.
Office-programmer. Okay, det er lidt snyd. Jeg købte mig heller ikke til Word på min bærbare, men downloadede simpelthen OpenOffice fra nettet - ganske gratis. OpenOffice er et rigtig godt alternativ til Microsoft Office. Word-delen ligner så meget at brugen er ganske smertefri - og så er OpenOffice god til ikke at være så irriterende som Word.
Browser. Okay, ja, Internet Explorer følger selvfølgelig med Windows. Men jeg foretrækker nu allievel Firefox 3. Meget hurtigere, meget mere fleksibel. Og så kan man downloade en masse tilføjelser som bare gør livet på nettet så meget nemmere.
Billed-behandling. Her har jeg så bidt i det "sure æble" og købt mig til Paint Shop Pro. Mest fordi jeg foretrækker det frem for Photoshop. Og får jeg behov for at bruge grafik i Photoshop... ja, så er det gratis GIMP jo et godt alternativ...
CD-brænding. ImgBurn. Gratis - og mere enkelt og ligetil end fx. Nero. Det er det jeg holder af ved gratisprogrammer. Mange af dem er så enkle at gå til at de sætter betalingsprogrammerne til vægs udelukkende på deres bruger-venlighed.
Zip-udpakker. ExtractNow. Jeg slipper aldrig af med ExtractNow! Det er det bedste, mest elegante lille program. Godt 800KB i download-størrelse er både download og installering overstået på omkring et blinks tid. Fantastisk! Let's face it - vi har jo ikke lyst til at fylde computeren op med programmer - vel?
Medie-afspilning. Og igen følger Windows Media Player med Windows. Still... På min musik-USB har jeg XmPlay som ikke fylder mere end en sangs penge - igen, jeg er jo interesseret i at have så meget musik som muligt på min USB. I Windows bruger jeg JetAudio som uden at beklage sig afspiller diverse video- og lyd-formater. Ulig WMP som tit og ofte melder om fejl i kodecs og lignende...
Og så kan jeg selvfølgelig varmt anbefale bibliotekerne som spil-leverandører... Nu mangler vi bare at få indført gratis download af spil tilsvarende Netmusik... :-D
lørdag den 7. juni 2008
tirsdag den 1. april 2008
Generation Google
Direktøren for Statsbiblioteket snakker om bøger og biblioteker - og om Google-generationen i artiklen her: http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyheder/er-bogen-vigtigst
Hans tanker om bøger og biblioteker er svære at være uenige i; men det der virkelig får mig op af stolen, er Google-generationen.
Google-generationen er nemlig ikke kun folk født efter 1993. Jeg tilhører også selv Google-generationen, hvis der ved det forstås et menneske der hellere vil sidde foran en skærm end med en bog; som hellere skriver på et tastatur end med blyant og papir; og som hellere bruger Google og Wikipedia end Den store danske encyklopædi.
Men det vigtige er sådan set ikke hvilke teknologier de bruger. Det vigtige er hvorfor.
For mit vedkommende et det er spørgsmål om 'convenience'. Det skal være nemt.
Mange af de ting jeg læser findes kun on-line. Hvilket selvfølgelig gør valget meget nemmere. Men jeg sidder også med min laptop i sengen og skriver - både fordi det går hurtigere, og fordi jeg så samtidig har alverdens reference-kilder lige ved hånden. Og jeg bruger Google og Wikipedia af den simple grund at jeg alligevel er on-line. Jeg ejer ikke den Store Danske Encyklopædi.
Vi er som biblioteker ikke oppe imod de nye teknologier. Vi er oppe imod en hel galakse af rå information, som vores lånere har adgang til 24 timer i døgnet, uanset hvor de befinder sig. Vi er oppe imod verdens største, digitale bibliotek; fyldt med de største klassiske forfattere, og fyldt med en hel masse håbefulde amatører, som sandsynligvis aldrig vil blive udgivet på noget kommercielt forlag. Vi er oppe imod Alexandrias legendariske bibliotek x1.000, som er åbent altid og altid tilgængeligt.
Hvordan håndterer vi det; som biblioteker, som bibliotekarer og som samfund? Stiller vi grænser op, trækker linjer i sandet og sørger for at det vi har at tilbyde ikke bliver alt for let-tilgængeligt?
Eller tager vi udfordringen op, kæmper mod forældede tankegange og kulturer og sørger for at vi udnytter de nye muligheder til at give vores lånere en bedre service der næsten kan måle sig med Alexandria103
Hans tanker om bøger og biblioteker er svære at være uenige i; men det der virkelig får mig op af stolen, er Google-generationen.
Google-generationen er nemlig ikke kun folk født efter 1993. Jeg tilhører også selv Google-generationen, hvis der ved det forstås et menneske der hellere vil sidde foran en skærm end med en bog; som hellere skriver på et tastatur end med blyant og papir; og som hellere bruger Google og Wikipedia end Den store danske encyklopædi.
Men det vigtige er sådan set ikke hvilke teknologier de bruger. Det vigtige er hvorfor.
For mit vedkommende et det er spørgsmål om 'convenience'. Det skal være nemt.
Mange af de ting jeg læser findes kun on-line. Hvilket selvfølgelig gør valget meget nemmere. Men jeg sidder også med min laptop i sengen og skriver - både fordi det går hurtigere, og fordi jeg så samtidig har alverdens reference-kilder lige ved hånden. Og jeg bruger Google og Wikipedia af den simple grund at jeg alligevel er on-line. Jeg ejer ikke den Store Danske Encyklopædi.
Vi er som biblioteker ikke oppe imod de nye teknologier. Vi er oppe imod en hel galakse af rå information, som vores lånere har adgang til 24 timer i døgnet, uanset hvor de befinder sig. Vi er oppe imod verdens største, digitale bibliotek; fyldt med de største klassiske forfattere, og fyldt med en hel masse håbefulde amatører, som sandsynligvis aldrig vil blive udgivet på noget kommercielt forlag. Vi er oppe imod Alexandrias legendariske bibliotek x1.000, som er åbent altid og altid tilgængeligt.
Hvordan håndterer vi det; som biblioteker, som bibliotekarer og som samfund? Stiller vi grænser op, trækker linjer i sandet og sørger for at det vi har at tilbyde ikke bliver alt for let-tilgængeligt?
Eller tager vi udfordringen op, kæmper mod forældede tankegange og kulturer og sørger for at vi udnytter de nye muligheder til at give vores lånere en bedre service der næsten kan måle sig med Alexandria103
Hvilken verden lever du i?
Abonner på:
Opslag (Atom)
