Jeg har lige prøvet at opsummere de vigtigste punkter:
- Enkel, stringent inddeling af områder. Der er ingen tvivl om at 'hygge'-området starter og slutter med mørke-grønne reoler, pakket lækkert ind i mørkt træ. Ej heller er der nogen tvivl om hvor børnebiblioteket, "Zonen" (hvis man må kalde den sådan uden for Aalborg) og det 'almindelige bibliotek' starter. Ingen tvivl om hvilke reoler hører til hvilket område - som ellers er noget af det der for alvor kan forvirre lånere.
- Centrene for hvert område har hver deres 'feel'. Hygge-hjørnet med læder-stole, stander-lamper og små borde indbyder til at sætte sig stille ned med en god bog i hånden. Ungdomshjørnet har det åbne sjove samtalemøbel som omdrejningspunkt - klar til at teenagerne smider skoletasken under møblet og slænger sig. Det lange studiebord ligger bag hygge-hjørnet - og indbyder med mørkt træ og grønne lys til at sætte sig stille og fordybe sig. "Zonen" bag informations-øen indbyder til at gå rundt og plukke det man har mest lyst til dén dag - og den høje, røde 'bar' bagved er som skabt til at sætte sig ved, hvis man vil have opmærksomhed. Hvert område indbyder til en bestemt opførsel - og formindsker dermed behovet for løftede pegefingre så alle kan være der.
- De røde bånd. Genialt koncept. Så snart man kommer ind på biblioteket er man på første del af båndet der som en rød løber leder en hen til informations-øen. Og det vækker med det samme nysgerrigheden - gad vide hvor det ellers kan lede mig hen? Og når det samtidig bliver udnyttet til udstillinger... ja, så kommer inspirationen næsten af sig selv.
- Det magasinløse bibliotek - hvor skønt! Hvorfor skal vi gemme bøger der næsten aldrig bliver lånt ud alligevel? Lad dog Statsbiblioteket om det! Hvorfor skal vi gemme de bøger vi kan låne ud? Lad os dog vise dem frem; lad os friste lånerne der hvor de har deres daglige gang!
- Bøger som dekoration - lækkert! Og hvilken genial måde at få vist de gamle, smukt indbundne serier frem på. Rygge i guld og rødt - eller slidte beige og røde - det betyder ikke så meget. Men de giver den rette stemning afBibliotek, uden at overvælde låneren med det støvede image.
