Hjørring bibliotek

Vi var på ekskursion til Hjørring - og lad det være sagt med det samme; det er godt nok langt fra sydvestfyn til Hjørring! Men hvilken fed oplevelse at se et bibliotek som er traditionelt og nytænkende på samme tid. Som låner ville jeg elske at komme på Hjørring bibliotek. Næsten uanset hvad man har lyst til, så opfylder biblioteket behovet. Det er da usædvanligt!

Jeg har lige prøvet at opsummere de vigtigste punkter:

• Enkel, stringent inddeling af områder. Der er ingen tvivl om at 'hygge'-området starter og slutter med mørke-grønne reoler, pakket lækkert ind i mørkt træ. Ej heller er der nogen tvivl om hvor børnebiblioteket, "Zonen" (hvis man må kalde den sådan uden for Aalborg) og det 'almindelige bibliotek' starter. Ingen tvivl om hvilke reoler hører til hvilket område - som ellers er noget af det der for alvor kan forvirre lånere.
  
• Centrene for hvert område har hver deres 'feel'. Hygge-hjørnet med læder-stole, stander-lamper og små borde indbyder til at sætte sig stille ned med en god bog i hånden. Ungdomshjørnet har det åbne sjove samtalemøbel som omdrejningspunkt - klar til at teenagerne smider skoletasken under møblet og slænger sig. Det lange studiebord ligger bag hygge-hjørnet - og indbyder med mørkt træ og grønne lys til at sætte sig stille og fordybe sig. "Zonen" bag informations-øen indbyder til at gå rundt og plukke det man har mest lyst til dén dag - og den høje, røde 'bar' bagved er som skabt til at sætte sig ved, hvis man vil have opmærksomhed. Hvert område indbyder til en bestemt opførsel - og formindsker dermed behovet for løftede pegefingre så alle kan være der.
  
• De røde bånd. Genialt koncept. Så snart man kommer ind på biblioteket er man på første del af båndet der som en rød løber leder en hen til informations-øen. Og det vækker med det samme nysgerrigheden - gad vide hvor det ellers kan lede mig hen? Og når det samtidig bliver udnyttet til udstillinger... ja, så kommer inspirationen næsten af sig selv.
  
• Det magasinløse bibliotek - hvor skønt! Hvorfor skal vi gemme bøger der næsten aldrig bliver lånt ud alligevel? Lad dog Statsbiblioteket om det! Hvorfor skal vi gemme de bøger vi kan låne ud? Lad os dog vise dem frem; lad os friste lånerne der hvor de har deres daglige gang!
• Bøger som dekoration - lækkert! Og hvilken genial måde at få vist de gamle, smukt indbundne serier frem på. Rygge i guld og rødt - eller slidte beige og røde - det betyder ikke så meget. Men de giver den rette stemning afBibliotek, uden at overvælde låneren med det støvede image.

Virkelig smukt og gennemtænkt bibliotek - og bestemt mere end en halv time værd!

Mobilt bibliotek

Efter at have læst om Københavns Strandbiblioteker, fik jeg en idé.

Strandbibliotekerne er en rigtig fin idé - men det kan være svært for mange biblioteker at mønstre nok folk i sommerperioden til at kunne undvære personer til at tage til stranden.

Men hvis man først har udstyret til at komme ud af biblioteket... hvis man først er blevet mobil... så er mulighederne mange.

Det lokale center, for eksempel. Få en aftale med center-ledelsen, om at I må komme fra tid til anden. Det behøver ikke være noget skemalagt - men kan være noget mere frit og frejdigt. Det handler ikke om at folk skal komme i centret for at få noget fra biblioteket - det handler om at folk der er i centret kan få et bibliotekstilbud.

Eller den lokale brugs. Eller banegården i myldre-tiden. Hvem ved - hvis man spørger kan det jo være man får et ja. Det er jo ikke fordi vi vil sælge noget, eller gå butikken i bedene.

Forestil dig at du tager en kollega under armen. I tager bibliotekets jakke/trøje/kasket på, tager en taske med bøger, tager tasken med udstyr - og så går I.

I centret stiller I jer op med jeres bøger. Måske har I investeret i den slags udstyr som man bruger på messer, så I kan stille et lille bord op. Måske gør I noget sæson-specifikt. Om efteråret har I fx. et neg med, eller en kurv med svampe. Gerne noget der gør at folk stopper op og spørger hvad dét nu går ud på.

Forhåbentlig vil nogen lade sig friste af at få en film eller en bog med sig hjem. Og selv om de aldrig har lånt på biblioteket før, gør det mobile udstyr at de bliver lagt ind som lånere - fuldstændig som man ville gøre det hjemme på biblioteket.

De nye lånere har fået en forsmag på biblioteket. "Heey - det er da ikke så kedeligt endda." "Vidste du at biblioteket også låner spil ud?" Og frem for alt: "Wow - de er da ikke så farlige de der bibliotekarer. De er faktisk til at snakke med!"

Det handler om reklame. Men det handler først og fremmest om at komme i kontakt med borgere som aldrig har sat deres ben på biblioteket. Måske ikke fordi de ikke ved nok - men snarere fordi de aldrig er kommet på biblioteket. De har aldrig krydset den dørtærskel der er så forbistret høj første gang.

Det handler om at vi krydser dørtærsklen for dem - og rækker hånden ud.

En (næsten) gratis computer

Jeg har lige fået en ny computer. Og inspireret af den afsindige omkostning jeg havde på den sidste jeg fik - og den Internet-adgang jeg siden har fået - har jeg været kreativ.

Så jeg har fået mig en ny computer fuld af programmer - for det det har kostet mig at købe Windows til den.

Antivirus - AVG gratis. Glimrende program. I den gratis version skal man selv huske at opdatere definitionerne fra tid til anden - men programmet i sig selv er meget lettere og blidere ved computeren end Norton som jeg købte til den bærbare. Computeren står ikke og knurrer i adskillige minutter ved opstart (som den gør ved Norton) - og den kører ikke i mange, mange timer ved en komplet skanning (selv om det sikkert ændrer sig efterhånden som jeg får fyldt to harddiske på 250 GB op...

Firewall - Zone Alarm. Også et fremragende program. Den blokerer adgange uden bøvl og brok, og det er lige så nemt at give programmer tilladelse til at gå on-line som det er med Norton. Og så fylder den en brøkdel af Norton.

Office-programmer. Okay, det er lidt snyd. Jeg købte mig heller ikke til Word på min bærbare, men downloadede simpelthen OpenOffice fra nettet - ganske gratis. OpenOffice er et rigtig godt alternativ til Microsoft Office. Word-delen ligner så meget at brugen er ganske smertefri - og så er OpenOffice god til ikke at være så irriterende som Word.

Browser. Okay, ja, Internet Explorer følger selvfølgelig med Windows. Men jeg foretrækker nu allievel Firefox 3. Meget hurtigere, meget mere fleksibel. Og så kan man downloade en masse tilføjelser som bare gør livet på nettet så meget nemmere.

Billed-behandling. Her har jeg så bidt i det "sure æble" og købt mig til Paint Shop Pro. Mest fordi jeg foretrækker det frem for Photoshop. Og får jeg behov for at bruge grafik i Photoshop... ja, så er det gratis GIMP jo et godt alternativ...

CD-brænding. ImgBurn. Gratis - og mere enkelt og ligetil end fx. Nero. Det er det jeg holder af ved gratisprogrammer. Mange af dem er så enkle at gå til at de sætter betalingsprogrammerne til vægs udelukkende på deres bruger-venlighed.

Zip-udpakker. ExtractNow. Jeg slipper aldrig af med ExtractNow! Det er det bedste, mest elegante lille program. Godt 800KB i download-størrelse er både download og installering overstået på omkring et blinks tid. Fantastisk! Let's face it - vi har jo ikke lyst til at fylde computeren op med programmer - vel?

Medie-afspilning. Og igen følger Windows Media Player med Windows. Still... På min musik-USB har jeg XmPlay som ikke fylder mere end en sangs penge - igen, jeg er jo interesseret i at have så meget musik som muligt på min USB. I Windows bruger jeg JetAudio som uden at beklage sig afspiller diverse video- og lyd-formater. Ulig WMP som tit og ofte melder om fejl i kodecs og lignende...

Og så kan jeg selvfølgelig varmt anbefale bibliotekerne som spil-leverandører... Nu mangler vi bare at få indført gratis download af spil tilsvarende Netmusik... :-D

Personlighedstest...

Jeps. Det lyder godt nok som mig...

Generation Google

Direktøren for Statsbiblioteket snakker om bøger og biblioteker - og om Google-generationen i artiklen her: http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyheder/er-bogen-vigtigst

Hans tanker om bøger og biblioteker er svære at være uenige i; men det der virkelig får mig op af stolen, er Google-generationen.

Google-generationen er nemlig ikke kun folk født efter 1993. Jeg tilhører også selv Google-generationen, hvis der ved det forstås et menneske der hellere vil sidde foran en skærm end med en bog; som hellere skriver på et tastatur end med blyant og papir; og som hellere bruger Google og Wikipedia end Den store danske encyklopædi.

Men det vigtige er sådan set ikke hvilke teknologier de bruger. Det vigtige er hvorfor.

For mit vedkommende et det er spørgsmål om 'convenience'. Det skal være nemt.

Mange af de ting jeg læser findes kun on-line. Hvilket selvfølgelig gør valget meget nemmere. Men jeg sidder også med min laptop i sengen og skriver - både fordi det går hurtigere, og fordi jeg så samtidig har alverdens reference-kilder lige ved hånden. Og jeg bruger Google og Wikipedia af den simple grund at jeg alligevel er on-line. Jeg ejer ikke den Store Danske Encyklopædi.

Vi er som biblioteker ikke oppe imod de nye teknologier. Vi er oppe imod en hel galakse af rå information, som vores lånere har adgang til 24 timer i døgnet, uanset hvor de befinder sig. Vi er oppe imod verdens største, digitale bibliotek; fyldt med de største klassiske forfattere, og fyldt med en hel masse håbefulde amatører, som sandsynligvis aldrig vil blive udgivet på noget kommercielt forlag. Vi er oppe imod Alexandrias legendariske bibliotek x1.000, som er åbent altid og altid tilgængeligt.

Hvordan håndterer vi det; som biblioteker, som bibliotekarer og som samfund? Stiller vi grænser op, trækker linjer i sandet og sørger for at det vi har at tilbyde ikke bliver alt for let-tilgængeligt?

Eller tager vi udfordringen op, kæmper mod forældede tankegange og kulturer og sørger for at vi udnytter de nye muligheder til at give vores lånere en bedre service der næsten kan måle sig med Alexandria10³

Hvilken verden lever du i?

Ligner din hjemmeside Google - eller Yahoo?

Ja, det er måske noget pjat. Men tænk lige lidt over det alligevel.

Ligner dit biblioteks hjemmeside Google? Rolig og gennemskuelig. Masser af plads og ingen tvivl om hvad der er det centrale - men samtidig med en lille, elegant menu i toppen, der kan føre interesserede videre til andre dele af Google-komplekset.

Eller ligner den Yahoo!? Proppet med indhold og reklamer for deres services i en grad, så det vigtigste drukner i alle de forskellige blokke der kæmper om din opmærksomhed?

Det er selvfølgelig to ekstremer - men det er en vigtig tanke. Også når det kommer til hvilket image man gerne vil fremstille. Google fremmer et image af fokus og troværdighed (ingen reklamer - heller ikke for deres egne services!), mens Yahoo! har et image af at 'alt er lige vigtigt' (det er længe siden Yahoo! var den primære søgemaskine i verden), og af at de er meget usikre på hvad der er deres centrale service.

RSS…? Feeds…? - Hvad snakker du om?

Lad det være sagt med det samme: for et år siden forstod jeg heller ikke et suk, når alle andre talte om RSS feeds og RSS readers.

I dag er det min livline til nyheder, diverse hjemmesider, blogs o.s.v. Og det rigtig smarte er at jeg ikke behøver gå ind på 14 forskellige hjemmesider for at se hvad der er sket af nyt. Det bliver alt sammen samlet på ét sted, hvor det er nemt at få et overblik.

Jeg bruger selv Google reader sammen med iGoogle (som jeg vil skrive lidt om på et senere tidspunkt), så det er Google reader jeg vil bruge som eksempel. Der findes rigtig mange andre feed-readers derude – nogle på hjemmesider, nogle der skal downloades til din egen computer – men princippet er det samme.

At tilføje et feed til din reader er meget enkelt. Kig dig omkring på den hjemmeside du kunne tænke dig at abonnere på. Hvis du spotter billedet til ovenfor – så klikker du på det. (NB! det er som regel ikke særlig stort) Så kommer du ind på en meget mærkeligt udseende hjemmeside – men det kan du være ligeglad med. Det du skal bruge, er adressen i adresse-feltet. Den kopierer du (marker, tryk Ctrl+C).

Så går du ind i din reader – og trykker tilføj. Og sætter så den adresse ind du lige har kopieret (sæt markøren det rigtige sted, tryk Ctrl+V).

Nogle gange er det endnu nemmere. Med Google reader virker det også ganske ofte bare at snuppe forsidens adresse, uden at bekymre sig om hvor feedet kommer fra.

Desværre er det ikke alle der har opdaget hvor smart det er endnu. Jeg har lige tjekket HK’s hjemmeside, hvor de åbenbart endnu ikke har fulgt med tiden; men især nyhedsmedierne og blogs er fulgt med, ligesom mange web-butikker tilbyder feeds.

Personligt bruger jeg min Google reader til at holde styr på mange forskellige biblioteks-relevante blogs, plus diverse hjemmesider – blandt andet en dansk hjemmeside med nyheder om den nye Wii-konsol.

For de nysgerrige kan du læse mere på den danske Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/RSS

Her: http://23ting-praktiskeoplysninger.blogspot.com/2007/04/4-ekstra-f-adgang-til-google-reader.html kan du læse om hvordan man sætter en Google reader-konto op.

Og her: http://mediehack.elmose.com/wp-content/uploads/Guide_i_RSS.pdf er en meget grunding pdf-gennemgang af Google reader og hvordan du ændrer opsætning, abonnerer på feeds og meget mere. Den kan let printes ud, hvis du hellere vil læse på papir.

Gode gerninger - og en hovedpine!

Freerice er utvivlsomt en rigtig god ting at spilde sin tid med - men behøver man få så ondt i hovedet af det? Jeg kan da godt afsløre at engelskkundskaberne bliver sat på en prøve så jeg er glad for at kende flere obskure danske betegnelser; at jeg har set House (for læge-latinen); samt at jeg for nylig har set Hornblower, som giver en del gamle maritime udtryk.

Jamen, hvad mener du at du ikke har prøvet Freerice endnu? Gå! Prøv! Giv nogle riskorn til verdens sultne.

Kvinder og computerspil

Ja, jeg er feminist. Det er ingen hemmelighed. Men det kan stadig overraske mig hvor stærkt jeg kan reagere, når jeg møder køns-fordomme.

Det gjorde jeg i dag. I en lektørudtalelse, no less! Et rigtig godt skydespil til "store drenge og voksne mænd." Dén fik jeg godt nok galt i halsen.

Hvad?! Kvinder er kun interesserede i The Sims og andre tøze-spil med dyr og mennesker - og ingen vold - eller hvad?

Jeg kender rigtig mange kvinder - faktisk alle de kvinder jeg kender der spiller - som kan li' et godt skydespil fra tid til anden. Som har nøjagtig lige så stort behov for at afreagere dagens frustrationer med hjælp fra store skydevåben. Og som synes det er skægt at meje folk ned i hobetal - så længe det selvfølgelig kun er for sjov.

Så kan vi ikke godt enes om at køns-kvoteringen i vores samfund er en skidt idé. Jeg vil ikke bedømmes for hvad jeg kan og ikke kan baseret på mit køn - lige som jeg siden mine tidligste år har gjort oprør mod den idé at mine interesser skulle være baseret på mit køn. Nej, jeg har aldrig syntes at baby-dukker var sjove - til gengæld har jeg altid fundet fjernstyrede biler fascinerende.

Nej, jeg ser ikke Årgang 0... til gengæld sidder jeg klistret til skærmen når der køres Formel 1.

Gør det mig til et dårligt menneske? Det håber jeg sandelig ikke. Gør det mig til en dårlig kvinde? Usædvanlig, måske. Mærkelig - helt sikkert. Men jeg vil meget hellere bedømmes på mine evner end på mit køn.

Hvor ville jeg ønske...

At vores Web-OPAC'er var noget mere interaktive og - for nu at bruge et fortærsket udtryk - web 2.0.

Men kan du ikke forestille dig det? En frugtbar hybrid mellem vores gammelkendte og - lad os nu sige det som det er - ret kedelige OPAC'er, og de bedste services fra nettet.

To af de ting vores lånere rigtig tit spørger om er: Hvad har jeg lånt før? og: Har du noget der ligner? Hvad med at få muligheden for at besvare de spørgsmål integreret i vores OPAC?

Lad os drømme...

Når du logger dig på bibliotekets OPAC, så får du mulighed for at oprette en hylde med de bøger du har læst, og som du gerne vil kunne huske. Du får mulighed for at vælge bøger, annotere dem, klikke dem af du selv ejer - og du får mulighed for at vælge hvilke af bøgerne på din hylde du vil gøre offentlige - d.v.s. hvilke af bøgerne du gerne vil have stående på den hylde som alle kan se.

Når du surfer rundt i bibliotekets materialebestand, så får du mulighed for at skrive anmeldelser - eller bare en kort kommentar. Her kan du skrive en større afhandling om hvorfor den nyeste bog om ungdomskulturen i 60'erne er så inderligt forkert! - eller du kan skrive to sætninger om den bedste bog du nogen sinde har læst. Og via kommentarerne kan du samtidig komme i dialog med andre lånere.

Du kan også gå ind og skrive en lille liste med 'bøger der ligner'. Så hvis nu du er ekspert på bøger der ligner Knud Holtens Alex-bøger, ja, så kan du hjælpe andre med at finde noget der ligner.

Og på den måde bliver du også selv hjulpet. Når du går ind på en bog får du en liste over brugere der har denne bog på deres offentlige hylde. Du får en liste over 'bøger der ligner'-lister med denne bog på - og du kan med det samme se om der er nogen lånere der har haft en holdning til bogen.

Og i dette indlæg bruger jeg naturligvis 'bøger' og 'bogen' som synonymer for 'materialer'. En sådan brug af vores OPAC skal naturligvis ikke indskrænkes til udelukkende bøger.

Bibliotekets fremtid

Jeg skal da ærligt være ved at debatten lige nu bekymrer mig.

Det bekymrer mig at politikere fra begge sider af folketingssalen - inklusiv vores kulturminister! - går på banen og siger at de er villige til at revidere biblioteksloven, så bøger bliver det eneste medie bibliotekerne skal have.

Det bekymrer mig næsten lige så meget at forfatterne åbenbart ser bibliotekerne som deres eneste mulighed for at få udgivet smalle bøger i Danmark - eller, alternativt, at kunne leve af deres metier, hvis de ikke lige hedder Leif Davidsen.

Men mest af alt bekymrer det mig at bibliotekerne lader denne mulighed glide forbi og næsten udelukkende reagerer defensivt.

Lad os dog være proaktive! Lad os drømme, som biblioteks-personale. Lad os prøve at formulere vores bedste drøm om biblioteket i fremtiden, og formidle den drøm videre til politikerne. Både de lokale og de nationale.

Bibliotekar i en ny verden

Jeg tilhører Gamer-generationen. Den generation der er vokset op med spil, som en naturlig del af hverdagen. For hvem Internettet er som et andet hjem. Og så er jeg bibliotekar.

Hvad betyder det for mig, som bibliotekar, at jeg tilhører Gamer-generationen?

Det betyder at jeg tænker mere i Wikipedia og en Google-søgning efter hurtige informationer. Men det betyder også at jeg tænker bøger, hvis jeg er på jagt efter noget mere omfattende.

Det betyder at jeg læser flere blogs og skønlitteratur online end jeg læser bøger. Men det betyder også at jeg stadig kan hygge mig med en god bog, når vejret er gråt og kedeligt uden for.

Det betyder at jeg elsker bøger. Og at jeg elsker mit Internet lige så højt.

Det frustrerer mig ofte, at jeg ikke er i stand til at give mine lånere en kvalificeret betjening, hvis det ikke lige er bøger de kommer efter. Film og spil er stadig alt for dyre for bibliotekerne at frikøbe - og det besværliggør processen dramatisk at vi skal købe alt hos to leverandører (men i det mindste er der nu to leverandører - det er dog et fremskridt fra monopolet). Det går fremad med lydbøgerne, som nu er blevet 'givet fri' - til gengæld er det gået tilbage for musikken, som vores elskede Kulturminister vist nok tror er smittefarlig og derfor kræver at vi sætter i karantæne i fire måneder.

Til gengæld må man som bibliotekar i en ny verden glædes over at materialerne med den nye bibliotekslov blev ligestillet - i princippet, i hvert fald - og at vores lånere langsomt er begyndt at få øjnene op for at biblioteket er mere end navnet antyder. Vi er mere end støvede gamle bøger - og mere end hyldemeter efter hyldemeter af udlånte best-sællere. Vi er også film og spil og musik. Vi er lydbøger. Og vi er professionelle.

Længe leve at være bibliotekar i en ny verden!